top of page

Farvede påskeæg

  • Forfatters billede: Heidi
    Heidi
  • 18. apr. 2019
  • 2 min læsning

De fine påskeæg er perfekte til pynte med og er også rigtig fine som en værtindegave - måske sammen med et gækkebrev.


I et ganske almindeligt hvidt landæg prikkes der et hul med en nål i begge ender. Hullet skal være være lidt større end blot nålens størrelse, ellers er det nemlig en umulig opgave at puste indholdet af ægget ud. Så gælder det blot om at puste i den ene ende af ægget, indtil hele indholdet ryger ud og det kan være hårdt for kinderne, men også lidt sjovt hvis man er flere om at puste, for det er altså svært. Alternativt kan man lave hullerne lidt større, så det er lettere at tømme ægget.


Du skal nu til at farve ægget, og det er slet ikke svært. Tværtimod synes jeg det er lidt sjovt, for man kan faktisk bruge de ting man allerede har ved hånden. Det er en gammel tradition, og skulle efter sigende gå helt tilbage til 1600-tallet.


Brug nogle løg og pil de yderste lag af. Rødløg giver en brunlig farve og almindelige løg giver en mere gylden farve. Skallen fra en appelsin kan også bruges, den giver en gul farve. Jeg har også brugt nogle blomster, og der kan man jo bare prøve sig frem og bruge dem man har.


Ægget pakkes ind i løgskaller, appelsinskaller og blomster, herefter vikles et par stykker køkkenrulle, der er fugtet med vand udenom, og til sidst pakkes det hele ind i sølvpapir.


Hele baduljen puttes i en gryde med vand, der lige så stille står og koger i et par timer. Vend æggene engang imellem, eller læg noget over, så de er under vand hele tiden. Det skal ikke koge for hårdt, for så går ægget i stykker.


Når ægget er kogt færdigt, pakkes det forsigtigt ud. Pas på, for det er nu gloende varmt! Du kan nu se resulteret at din ægfarvning.


Køl ægget af og pust det vand ud, der har samlet sig inde i ægget, mens det kogte.


Du kan vælge at lægge ægget i en skål eller kurv eller gøre som jeg, sætte et bånd på og hænge det op. Jeg har sat båndet på med en limpistol, det er effektivt og tørrer lynhurtigt.


Virkelig smukke og dekorative æg, god påske! 😊



Obs: Gryden bliver ikke pæn af det her projekt, men skal blot vaskes med sæbe og en skuresvamp, så er den fin igen.

Comments


Vil du have opdateringer om nye ideer på Kreativ med børn?

©2020 Karoline Bloch

  • Pinterest - Black Circle
  • facebook

Tak!

bottom of page