Fastelavnskatte
- Heidi
- 16. feb. 2020
- 1 min læsning
Disse fastelavnskatte er vældig søde og kan laves af børn i alle aldre.
Du maler indersiden af hånden med sort akrylmaling. Læg gerne med et godt lag maling på. Når det er gjort, presser du hele hånden og alle fingerne godt ned på et stykke farvet karton. Herefter skal kartonet med håndaftrykket tørre og du kan vaske din hånd ren for maling 😃
Imens det tørrer, kan du klippe kattens hoved. Hovedet er ret enkelt at lave, for det er blot et rundt stykke karton, hvor der stikker to ører ud.
Lim to rulleøjne og en snude på. Snuden kan være en pom pom, en perle eller noget helt andet. Tegn mund og knurhår på kattehovedet.
Når håndaftrykket er helt tørt, klipper du med lidt afstand hele vejen rundt om aftrykket, så man kan se noget af det farvede karton.
Til sidst limes hovedet på håndaftrykket, og du har nu en sød lille fastelavnskat😸
Comments