Gækkebrev
- Heidi
- 29. mar. 2020
- 1 min læsning
At klippe gækkebreve er en gammel dansk skik, der desværre ikke rigtig bliver brugt mere. Ikke desto mindre synes jeg det er en af de skikke, der er værd at holde fast i - simpelthen fordi det er så hyggeligt at få et gækkebrev ❤️
Man tager et ganske almindeligt stykke papir, om det er helt hvidt eller kulørt er op til dig. Et stykke pastelfarvet papir kunne også være rigtig flot, men jeg i dag har valgt et hvidt 😃
Papiret skal være kvadratisk, fx 20 x 20 cm. Fold papiret diagonalt til en trekant eller på langs. Fold igen en eller to gange. Start med at klippe kanten i buer, takker eller bare rundt ✂️
Klip herefter ind fra begge sider på skift, lige linjer eller buer. Klip parallelt med det første klip, men spids lidt til, så der klippes lidt papir af - det er det, der danner mønstrene. Øv dig et par gange, så du får en fornemmelse af det. Du vil sikkert opdage, at det bliver rigtig flot 👍🏻
Fold gækkebrevet ud og skriv din hilsen, og husk at underskrive med prikker - en prik for hvert bogstav ☝🏻
Send eller aflever gækkebrevet i postkassen hos noget familie eller en ven, og kryds fingre for, at de ikke gætter at du er afsenderen, for så skal de nemlig give dig et påskeæg. Gætter de det derimod skal du give dem et påskeæg😃
Sjove gækkevers til dit gækkebrev
Gæk, gæk, gæk, mit navn er blevet væk
Mit navn det står med prikker, pas på, de ikke stikker.
Mit navn det står med lopper, pas på, de ikke hopper.
Comments