Hjemmelavet gymnastikpose
- Heidi
- 27. jan. 2021
- 1 min læsning
I børnehaven hvor jeg arbejder fejrer vi altid børnenes fødselsdag ved at de i samarbejde laver en fælles fødselsdagsgave til det barn, der har fødselsdag🇩🇰
Denne gymnastikpose/skopose kan bruges til mange praktiske ting, og er derfor helt perfekt som fødselsdagsgave. Samtidig kan den laves meget personlig ved at børnene kan larve en larve, hvor larvens krop er lavet af håndaftryk fra nogle af fødselsdagsbarnets venner 🐛🎁
Materialer:
En gymnastikpose/skopose
Akrylmaling i de ønskede farver
En pensel
Fremgangsmåde:
Vi har først malet et tykt lag akrylmaling på en af børnenes håndflader, hvorefter barnet har presset sin hånd ned mod stoffet, så der kommer et godt håndaftryk af maling på stofposen. Derefter har vi gentaget processen med et nyt håndaftryk ved siden af det første, men med er andet barn. Med lidt god vilje kan man nu se, at larven begynder at tage form. Hvor lang larven skal være, er helt afhængigt af, hvor mange håndaftryk der skal laves. Hovedet til larven er også lavet af et aftryk, dog med maling på kun to af fingrene og hånden drejet lidt rundt, så hovedet på larven kommer til at vende rigtigt. Til slut males øjne og mund på 😊✋🏻🎨
Vi har også valgt at male barnets navn på posen - for at gøre den endnu mere personlig 🤩
Comentarios