top of page

Juletræer af æggebakker 🎄

  • Forfatters billede: Heidi
    Heidi
  • 28. dec. 2019
  • 2 min læsning

Æggebakker er perfekte til at genbruge, og er ofte lavet af genbrugspap i forvejen, men de er altså også ideelle til at lave små fine juletræer ud af. De fleste børn elsker glimmer og at male, og det er lige præcis det, vi skal med de her små træer.


Der findes flere udgaver af æggebakker. De fleste æggebakker er til 6, 10, 15 eller 30 æg. Udformningen på æggebakkerne kan også variere lidt, så vær opmærksom, når du vælger din æggebakke til den her opgave.


Du tager en skarp kniv uden takker, og skærer forsigtigt rundt ved det der skal være dit træ. Det kan godt være vanskeligt at skære et pænt snit med din kniv, måske synes du det er nemmere at klippe - du må prøve dig frem. Du skal bruge tre toppe fra en æggebakke til dit juletræ 👍🏻


Når du har skåret/klippet dine træer til, kan du prøve at stable dem. Hvis de vælter, skal de lige rettes lidt til, før de kan stå som små fine juletræer.


De skal males med grøn akrylmaling - en vandbaseret maling der er god til børn. At male på de her små toppe, kræver omhyggelighed og fordybelse, og kan være en lidt hyggeligt adspredelse i juleforberedelserne.


Når toppene er malet over det hele på ydersiden, skal der drysses med glimmer og det skal gøres inden malingen er tørret - det er den våde maling, der får glimmeret til at sidde fast, så man skal lige være hurtig 😃

Til allersidst når det hele er tørret, har jeg brugt en limpistol til at lime toppene sammen til et lille fint juletræ - og de er ret søde. Man kan sagtens pynte videre på dem, jeg har fx sat sløjfer på nogle af dem - det er kun fantasien, der sætter grænser 🎄














Comments


Vil du have opdateringer om nye ideer på Kreativ med børn?

©2020 Karoline Bloch

  • Pinterest - Black Circle
  • facebook

Tak!

bottom of page