top of page

Karse til påske 🌱🐣

  • Forfatters billede: Heidi
    Heidi
  • 12. apr. 2020
  • 1 min læsning

Med lidt fantasi kan du let genbruge dine gamle konservesdåser, og skabe nogle dekorative og sjove ting - uden at bruge mange penge 👍🏻

De små konservesdåser jeg har brugt, er fra henholdsvis ananas og tun i olie, og med låg der er trukket af. Hvis dåserne er åbnet med en dåseåbner er kanterne for skarpe og kan derfor ikke bruges.

Læg dåserne i blød i noget varmt vand tilsat lidt sulfo. Lad dem gerne ligge natten over, så er papiret om dåserne nemlig lige til at tage af - hvis det ikke har sluppet selv. Du kan også vælge at vaske konservesdåserne i en opvaskemaskine, hvis du har sådan en. På de fleste dåser vil limen blive opløst og papiret falde af helt af sig selv 😃

Jeg har valgt at male med de traditionelle påskefarver, nemlig grøn og gul. Hvis man hellere vil, kan man male med andre farver. Det er helt op til den enkelte 👍🏻

Til sidst skal der sås karse. Læg bomuldsvat i bunden af konservesdåserne og vand det lidt, så det er fugtigt. Ofte sidder frøskallerne fast på karsen, når den vokser op. For at undgå det lægges frøene først i blød i noget vand. Efter 3-4 timer er det nærmest blevet til en grødet masse, og skal ligesom smøres ud i et jævnt lag på bomuldsvattet, og efter en dags tid begynder frøene at spire - og efter en uges tid er karsen klar til at blive spist 🌱🐣


Som noget særlig sjovt har jeg til sidst sat påskekyllinger ‘på græs’ på karsen 😃





Comments


Vil du have opdateringer om nye ideer på Kreativ med børn?

©2020 Karoline Bloch

  • Pinterest - Black Circle
  • facebook

Tak!

bottom of page