top of page

Karsehuse 🌱🏠

  • Forfatters billede: Heidi
    Heidi
  • 29. apr. 2019
  • 2 min læsning

Børn elsker at så karse. Det magiske i at frøene allerede dagen efter begynder at spire, det er altså bare et mirakel - og vildt hyggeligt.


Tag en tom mælkekarton og skær bunden af, så den passer som form til at så karse i. Vi har malet bunden med gul maling for at gøre den lidt påske-agtig. Det skulle have 4-5 gange før det havde dækket - men heldigvis elsker de fleste børn at male.


Huset der er limet på, er lavet helt tilfældigt efter børnenes evner og fantasi. Jeg tegnede firkanten, der passede til husets størrelse. Børnene klippede efter stregerne, og da det var gjort, havde de deres hus.


Herefter klippede de en trekant til tag, forskellige firkanter til vinduer, døre og skorsten, som vi limede på huset med en limstift. Man kan også tegne gardiner og blomster i vinduerne, hvis man synes det skal være der - det er op til en selv.


Herefter limes huset på den ene side af den malede mælkekarton, og formen er klar til at så karse i.


Læg en passende mængde vat i bunden, gør det lidt vådt og læg karsefrø på, så vattet er rimelig dækket med frø. Det skal være lige tilpas, ikke for lidt og heller ikke for meget. Hvis det klumper med frø, kommer der til at sidde mange frøskaller på karsen, når den vokser op, og det kan godt være lidt træls. Man skal altså ikke være alt for gavmild med frøene, men prøv jer frem.


Karsehuset er færdigt og skal nu stilles et solrigt sted, så karsen rigtig kan vokse - og husk at vande det dagligt!


Duft også til huset, for karsen har en helt karakteristisk duft, som jeg synes er vildt hyggeligt.


Efter en lille uges tid kan I klippe af jeres hjemmesåede karse og formene kan bruges igen og igen. Den kan bruges som påskepynt, fordi vi nok ofte forbinder karse med påske - men den kan jo faktisk bruges året rundt 😃


Comments


Vil du have opdateringer om nye ideer på Kreativ med børn?

©2020 Karoline Bloch

  • Pinterest - Black Circle
  • facebook

Tak!

bottom of page