top of page

Lav dit eget bankospil 1️⃣2️⃣🔤

  • Forfatters billede: Heidi
    Heidi
  • 2. nov. 2019
  • 2 min læsning

Opdateret: 13. sep. 2020

Lær bogstaver at kende på en sjov måde, og lav dit eget bankospil.

Et sjovt spil som de fleste børn elsker.

Hver spiller starter med en spilleplade. Opråberen trækker en brik og fortæller, hvilken bogstav der er trukket, hvorefter spillerne lægger brikken på, så den afdækker felten. Når man har fået lagt brikker på hele pladen, har man ‘banko’ og har vundet. Når alle har fået pladerne fulde, er spillet slut.


Fremgangsmåde:

Tag et firkantet stykke karton og inddel det antal felter, man ønsker. Er børnene meget små, kan man med fordel nøjes med 4 felter. Er børnene derimod ældre, kan man sagtens lave 9 felter eller flere. Skriv derefter de ønskede bogstaver i felterne.

Jeg har valgt at skrive bogstaverne med rød og blå, så det tydeligt fremstår hvilke bogstaver der er vokaler og konsonanter.

Vokalerne er de røde bogstaver. Det er dem der udtales med den lyd, man forventer, altså ord der kan sige uden hjælp fra andre lyde. De er også kendt på at man kan synge dem. Det vil sige, at deres lyd kan trækkes ud og ikke ændrer sig, når man synger dem.

Vokalerne, også kaldet de røde bogstaver, er altså a, e, i, o, u, y, æ, ø og å.


Konsonanter er de blå bogstaver, og det er alle de andre bogstaver. De kan være lidt vanskelige og kan have en lyd, der driller lidt. f.eks. b, der lyder som ‘be’ eller k, der lyder som ‘kå’.

Konsonanterne, også kaldet de blå bogstaver, er altså b, c, d, f, g, h, j, k, l, m, n, p, q, r, s, t, v, w, x og z.

Så skal hele alfabetet skrives ned på 29 brikker. De brikker skal bruges til den, der ‘råber op’, når man spiller.


Til sidst skal der laves brikker til at lægge på pladerne, når ens bogstaver bliver råbt op. Der skal bruges det sammen antal brikker, som der er felter.

Til allersidst har jeg lamineret spillet, så det kan bruges rigtig mange gange uden at gå i stykker.


Bemærk:


Alt efter hvor gamle børnene er, kan man undlade de bogstaver, der ikke bruges så ofte, og have fokus på de mere brugte.

Jeg har valgt at bruge blokbogstaver, men der vil man jo også lave de bogstaver, der er mest egnede til den aldersgruppe, man spiller med.

Vil du hellere have et spil med tal, skifter du blot bogstaverne ud med tal.


Der er utallige muligheder for at variere spillet 👍🏻

Comments


Vil du have opdateringer om nye ideer på Kreativ med børn?

©2020 Karoline Bloch

  • Pinterest - Black Circle
  • facebook

Tak!

bottom of page