Lav dit eget ormehotel
- Heidi
- 28. sep. 2019
- 1 min læsning
Et ormehotel består af skiftevis sand og jord, der fyldes i et gemmensigtigt syltetøjsglas.
Når det er gjort, er det tid til at grave regnorme op af jorden, så de kan flytte ind på ‘hotellet’. 5-6 regnorme er et fint antal til et syltetøjsglas af standardstørrelse.
Øverst placeres blade, græs og andre plantedele, hvorefter der forsigtig vandes. Ikke for meget vand, for så bliver det til mudder og det bryder regnormene sig ikke om.
Der bankes nogle lufthuller i låget til glasset og det sættes på igen, eller man kan istedet vælge at lægge en pose over glasset. Det er vigtig at man passe på, at jorden og sandet i ‘hotellet’ ikke tørrer ud. Vi skal jo passe på dyrerne!
Så skal glasset "pakkes" ind i mørkt papir eller stilles et mørkt sted, da ormene ikke kan lide lys.
Man skal nu holde øje med sit ‘ormehotel’ og kan med få dages mellemrum se, hvordan regnormene laver gange, og sand og jord derved bliver blandet 👍🏻
Comments