Mistelten 🌿
- Heidi
- 12. dec. 2019
- 1 min læsning
Opdateret: 25. dec. 2019
Et kys under misteltenen hører som bekendt julen til, og denne hjemmelavede mistelten er både sød og sjov på sammen tid - og slet ikke til at stå for ❤️
Mal først barnets ene fod på undersiden med grøn akrylmaling. Placer barnets fod på et stykke gråt karton, tryk til så der kommer et tydeligt aftryk. Når det er gjort, skal malingen selvfølgelig vaskes af foden.
Den anden fod males på samme måde. Denne gang skal aftrykket sættes lidt forskudt, sådan at det nye hælaftryk kommer til at stå det samme sted som det første, men aftrykket af fodsålen forskydes lidt, så det (med lidt fantasi og god vilje) kommer til at ligne en mistelten.
Læg dit karton med fodaftryk på bordet, og mal en rød sløjfe på toppen ✔️
Når det er helt tørt, klipper du rundt om hele herligheden med ca. 1 cm. afstand fra fodaftrykket og ud til kanten.
Til slut lamineres det, og det overskydende lamineringspapir klippes af.
Lav et hul i toppen med en hulmaskine, og bind et rødt bånd i, så er din mistelten klar.
Hæng misteltenen op i loftet eller pynt døråbningen mellem fx to stuer med en mistelten. Det skaber julestemning og den er bestemt den sødeste mistelten man kan tænke sig ❤️
Kommentare