top of page

Perleuro med klokker 🔔📿🧶

  • Forfatters billede: Heidi
    Heidi
  • 1. nov. 2021
  • 2 min læsning

Der findes et væld af smukke perler i forskellige farver og figurer, og det kan være en rigtig hyggelig aktivitet at sortere dem. Det er også lærerigt, da børnene øver nemlig finmotorik, og måske finder de også noget fred og ro (fordybelse) i at sidde og sortere.

Materialer:

En pind fra naturen med en tykkelse på cirka tre centimeter og en længde på omkring 60 centimeter

Masser af perler i forskellige farver og former

Cirka seks meter garn (farven er underordnet)

Fem klokker (lidt større end perlerne, kan købes i en hobbyforretning)

Brug fem skåle til at sortere perlerne i. Vi valgte at putte gule og orange i den samme skål og pink/lyserøde sammen med de røde perler. Børnene puttede perlerne i de skåle, de syntes passede til - vi tog det ret afslappet 😃

Klip fem stykker garn af på omkring 60 centimeter stykket. Hver stykke garn skal bruges til hver sin farve, fx en med gul/orange, en med lilla, en med rød/pink, en med grøn og en med blå perler. Sæt perlerne på og slut af med en klokke som bindes fast i enden.

Find nu den pind frem, som du har besluttet dig for at bruge. Bind dine perlesnore på med den afstand, som du synes der passer imellem. Jeg har valgt at lave den midterste perlerække lidt længere, og gjort perlesnorerne kortere, som man kommer længere ud på pinden.

Når perlesnorerne er bundet fast til pinden, er projektet færdig og skal blot hænges op. Det er vigtigt at det hænger tilgængeligt, så børnene kan røre ved det og samtidig høre klokkerne, når de rører ved perlesnorerne - så kan de også beundre farverne og de smukke perler 😍



Comments


Vil du have opdateringer om nye ideer på Kreativ med børn?

©2020 Karoline Bloch

  • Pinterest - Black Circle
  • facebook

Tak!

bottom of page