Små fine juletræer af garn 🎄
- Heidi
- 27. dec. 2020
- 1 min læsning
Lav de sødeste små juletræer af garn og tapetklister eller hobbylim. Det er et hurtigt projekt der næsten ingenting koster🎄🎄🎄
Materialer:
Karton
Tape (til at holde på keglen)
Husholdningsfilm
Vaseline
Tapetklister el. skole- hobbylim blandet med lidt vand
Garn
Glimmer
Fremgangsmåde:
Først laves kegler af karton i forskellige højder og tykkelser - man kan lave en hel lille skov af dem, hvis det er det man har lyst til 😃
Start først med en kegle. Læg husholdingsfilm udenom keglen og smør efter med vaseline. Vaselinen hjælper til at det er lettere at få garnet af, efter at keglen er tørret.
Væd noget garn og vikle det rundt om keglen. Væd mere garn til efterhånden som du når til det, og forsæt med at vikle rundt om keglen indtil der er dannet et fint net/mønster. Hvis der er mindre børn med, kan det være en god ide at klippe garnet i kortere stykker, så er det nemlig lettere at arbejde med. Når der er kommet garn nok rundt om, drysses der godt med glimmer på 🤩
Lad keglen stå og tørre på et lunt sted til garnet er helt stift. Tag forsigtigt keglen ud af garnet - og vupti, så har du et fint juletræ. Brug samme fremgangsmåde til alle træerne. De er super dekorative som julepynt, men er også meget egnede som nytårspynt 🎉

Commentaires