top of page

Sommerfugle 🦋

  • Forfatters billede: Heidi
    Heidi
  • 29. feb. 2020
  • 2 min læsning

Disse søde sommerfugle er lavet af perler, piberensere, tøjklemmer og glimmer. Det er en hyggelig aktivitet, hvor børnene kan sidde og nørde med at få perlerne sat på piberensere og foldet rundt, så de kommer til at ligne en sommerfugl - og børnene elsker at finde netop de perler, de synes bedst om. Det er også en aktivitet, hvor alle kan være med, selv de mindste børn - de skal måske bare have lidt hjælp fra en voksen 🤗

Materialer:

Perler

Piberensere

Tøjklemme af træ

Lim

Glimmer

Tråd el. snor til ophæng

Fremgangsmåde:

Læg perlerne i en skål eller et fad, så det er lettere at finde de perler, du vil bruge. Sæt perler på 2 piberensere. Der skal være et par cm fri plads i midten af piberenserne, og så skal der også lidt være et par cm fri plads i enderne.


Lav 2 cirkler af de nu perlebelagte piberensere, og sno enderne af piberenseren sammen, så perlerne ikke falder af. Sno herefter herefter cirklerne, så de får 8-talsformer.


Næste skridt er der hvor tøjklemmerne skal pyntes. Tryk lidt lim ud på tøjklemmerne, og brug fingerne til at glatte det ud. Drys herefter glimmer på i den farve, du vil have. Lad det tørre i et par timer, vend tøjklemmerne og gentag processen på den anden side.

Når limen på tøjklemmerne er tørret, skal de åbnes, så du kan sætte sommerfuglevingerne ind i dem.

Til allersidst skal sommerfuglen have påmonteret følehorn. Tag en piberenser på ca. 15 cm og fold den på midten. Sæt en perle på i den ene ende og krøl den derefter rundt i en spiral for at lave sommerfuglens ene følehorn. Gentag det samme på den anden ende af piberenseren, så følehornene bliver ens.

Jeg har klippet et lille stykke bomuldsgarn af og bundet det i den ene vinge, og så er sommerfuglen klar til at blive hængt op 🦋



Comments


Vil du have opdateringer om nye ideer på Kreativ med børn?

©2020 Karoline Bloch

  • Pinterest - Black Circle
  • facebook

Tak!

bottom of page