Søde påskekyllinger
- Heidi
- 2. maj 2019
- 1 min læsning
Disse påskekyllinger er både sjove og personlige - der er nemlig brugt aftryk fra både barnets hænder og fødder.
På et stykke gult karton har jeg tegnet et omrids af barnets fod og herefter har barnet selv klippet efter stregen. Det skal blive til kyllingens krop.
På et anden stykke karton (hvor jeg har valgt en lidt lysere gul farve), har jeg tegnet et omrids af begge barnets hænder. Herefter har barnet selv klippet efter stregerne. Disse to stykker skal blive til kyllingens vinger.
Til sidst har jeg klippet et rødt næb og to orange kløer. Der skal selvfølgelig også øjne på den lille påskekylling, og dertil har valgt et sæt rulleøjne.
Vi har nu alle delene til vores påskekylling og den skal sættes sammen. Tag kyllingens krop (foden), og lim en vinge på hver side, altså hænderne. Lim herefter næb, øjne og klør på og sæt en tråd i til sidst, så jeres søde påskekylling kan komme op og hænge, måske i et vindue eller på en gren.
Jeg tror denne påskekylling vil kunne få jer til at smile hvert år til påske, når I finder jeres påskepynt frem. Den har de fineste aftryk fra jeres barns små fødder og hænder, og det vil helt sikkert fremkalde de dejligste minder om dengang jeres barn var mindre - så skynd jer endelig med at komme i gang. Rigtig god fornøjelse! 😍
Kommentarer